Når man har taget beslutningen om, at man gerne vil på efterskole, så skal man selvfølgelig også finde ud af, hvilken efterskole man overhovedet skal starte på. Der er nemlig så mange at vælge imellem, og derfor er valget ikke altid det nemmeste. Uanset hvilken slags man vælger, kan man dog næsten være sikker på, at det bliver et unikt år med unikke oplevelser og venskaber.
Forskellige tilgange til boglige fag
Først og fremmest bør man være opmærksom på, at der på de forskellige efterskoler også er ret forskellige tilgange til de boglige fag. På nogle efterskoler, i hvert fald hvis man vælger 10. klasse, kan man lidt selv styre, om man vil have de obligatoriske boglige fag, altså dansk, engelsk og matematik, eller om man også vil tilføje fysik eller et sprogligt fag.
Men så er der også nogle efterskoler, som vælger mere projektrettede undervisningsløsninger, hvor man ikke har de klassiske boglige fag, men hvor man skal lave forskellige projekter i stedet for. Så det kommer meget an på, hvilken slags efterskoleophold man ønsker at få.
Kunst, musik, design og kreativitet
Der er rigtig mange forskellige slags valgfag og linjefag, man kan vælge på de forskellige efterskoler. Men der er nogle efterskoler, som særligt tilbyder nogle af de mere kreative fag. Her kan man beskæftige sig med alt fra musik til drama til kunst til design, og det er altså perfekt for de personer, som udover det sociale også gerne vil bruge året på at udfolde sine kreative sider.
Så det er altså med at kigge nærmere på, om der er eller kunstlinje, musiklinje, teaterlinje eller designlinje på efterskole. Eller at man i hvert fald som minimum kan få kreative fag som valgfag.
Sport og gymnastik
Der er også nogle efterskoler, som fokuserer mere på de aktive fag. De fleste har også et par enkelte fag, der eksempelvis er kreative, men den her slags efterskoler, der fokuserer på sport, har selvfølgelig også primært sportslinjer.
Der er eksempelvis mange efterskoler, der har fodbold, håndbold, spring og den slags som linjefag, så det er jo helt perfekt, hvis man elsker alle former for fysisk aktivitet og gerne vil dyrke alt dette meget på sit efterskole-år. Det vil også typisk være muligt at afprøve en masse sportsgrene, som man ikke har prøvet så meget før.
Outdoor og spændende oplevelser
Derudover er der også mange efterskoler, som tilbyder forskellige former for outdoor oplevelser. Nogle steder er outdoor det primære fokus på efterskolen, og andre steder er det måske bare et valgfag, man kan vælge. Uanset hvad er det i hvert fald også spændende at gå på en efterskole, hvor det er en mulighed, da det nemlig giver en masse gode oplevelser sammen med de andre unge mennesker.
Det kan nemlig være alt fra overnatningsture i naturen til fisketure, klatreture eller blot mad over bål på efterskolens grund. Det er i hvert fald rigtig hyggeligt at bruge noget af sit efterskole-år på den slags aktiviteter.